Topøkonomer går i rette med Mette Frederiksens fortælling om danskernes arbejdsliv: »Jeg savner, at hun dokumenterer problemet«

For en uge siden kastede statsminister Mette Frederiksen (S) en af de største bomber i nyere tid i dansk politik. Socialdemokratiet vil ikke længere pr. automatik stemme for at forhøje pensionsalderen, og partiet ønsker at genforhandle velfærdsaftalen for at skabe et »mere retfærdigt« system, der tager højde for danskernes forskellige arbejdsliv. Men den fortælling har to tidligere overvismænd svært ved at forstå – og det skyldes især nogle helt centrale tal i Pensionskommissionens rapport fra 2022. »Vores tal viser, at systemet allerede i meget høj grad adresserer det problem, at folk ikke mister arbejdsevnen i præcis samme alder,« siger økonomiprofessor og medlem af kommissionen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Kort sagt viser tallene, at danskerne i gennemsnit har lige mange år på pension – uanset uddannelse og levetid. Faktisk har ufaglærte og faglærte en større andel af deres liv på pension end danskere med en lang videregående uddannelse. Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fortæller det en positiv historie om vores nuværende system – og rejser spørgsmålet, hvad det er for et problem, Socialdemokratiet vil løse. »Jeg savner, at Mette Frederiksen dokumenterer problemet,« siger han. Også Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har svært ved at forstå, hvordan en lavere pensionsalder vil skabe et mere retfærdigt system. »Det tyder på, at systemet allerede er i stand til at skabe den lighed, som Mette Frederiksen efterlyser,« siger han. »Hun blander tingene sammen« I et stort interview med Berlingske fortalte Mette Frederiksen tirsdag i sidste uge, at Socialdemokratiet ønsker at genforhandle velfærdsaftalen fra 2006, der i snart to årtier har været den vigtigste søjle under økonomien. Aftalen indebærer helt centralt, at pensionsalderen hæves med op til et år hvert femte år, hvis danskernes gennemsnitlige levetid stiger. »Men det er også en aftale, der har nogle udfordringer i sig,« sagde statsministeren til Berlingske. Ifølge Mette Frederiksen står danskernes pensionsalder nemlig til at stige på en måde, der hverken er retfærdig eller realistisk, fordi danskerne har forskellige arbejdsliv. »Jeg har set historier om folk med mange penge, der trækker sig før tid, men der er rigtig mange, der ikke har råd til det, og som har job, der på den ene eller anden måde slider. Min opgave er at passe på dem – for jeg er smerteligt bevidst om, at danskernes arbejdsliv er forskelligt,« sagde hun. Men tallene fra Pensionskommissionen viser altså, at danskere med lange uddannelser i gennemsnit arbejder væsentlig længere end faglærte og ufaglærte – og at alle grupper derfor ender lige mange år på pension. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen gør desuden opmærksom på, at der siden kommissionens beregninger er blevet indført yderligere to tilbagetrækningsordninger – seniorpension og Arne-pension – som giver endnu bedre mulighed for at trække sig tidligt tilbage. »Systemet retter altså vældig meget op på den ulighed, der er i levetid. At folk ikke lever lige længe er stadig et problem, men det løser man nok ikke ved at se på pensionssystemet,« siger han. Derfor undrede den tidligere overvismand sig, da Mette Frederiksen brugte individuelle forskelle i, hvornår folk bliver nedslidte, som argument for at genforhandle velfærdsaftalen. »Jeg synes, hun blander tingene sammen. Det ene er indekseringen af pensionsalderen, som er ulogisk indrettet og sandsynligvis så skrap, at nutidens unge ikke vil være med til det. Det kan blive et problem, som man kan rette op på ved at lave en mere lempelig indeksering. Det foreslog vi,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og tilføjer: »At der er forskel på folk i samme generation, er en helt anden diskussion. Det kan man også have et politisk ønske om at rette op på, men det gør man altså bedst med den slags tilbagetrækningsordninger, som vi allerede har mange af.« Michael Svarer fremhæver samme pointe: »Tilbagetrækningsordningerne ville være et oplagt sted at starte, hvis Mette Frederiksens bekymring er, at der ikke tages nok højde for dem med hårde arbejdsliv. Det behøver man ikke at løse ved at hæve den generelle pensionsalder,« siger han. En »fuldstændig vanvittig« tanke Man kan sagtens bekymre sig for, hvordan danskernes gennemsnitlige levetid udvikler sig, og hvilken indflydelse det får på balancen på arbejdsmarkedet, mener Michael Svarer. »Hvis den stigende levetid primært drives af dem, der har de længste uddannelser og de mildeste arbejdsliv, kan det skabe en ulighed for dem med de hårdeste job, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet uden at blive ældre,« siger han. Lige nu er der bare ingen tal, der tyder på, at det er ved at ske. Og opstår problemet i fremtiden, vurderer han alligevel ikke, at den rigtige løsning vil være at lempe indekseringen af pensionsalderen. »Den generelle pensionsalder kan jo godt blive højere, hvis man har ordninger til dem, der har svært ved at følge med. Lige nu viser tallene, at det fungerer efter hensigten,« siger økonomiprofessoren. Den anden mulighed, som muligvis er den, Mette Frederiksen peger på, er at differentiere pensionsalderen for folk i samme aldersklasse efter faggrupper, uddannelseslængde eller andet. Men det vil ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen være den suverænt dårligste vej at gå. »Det vil blive vanvittigt svært at definere, hvem der har de hårdeste arbejdsliv. »Hvis den der gruppe skal have lov til at gå tidligere, hvad så med os?« Der vil komme et kæmpe slagsmål,« siger han. Og så gør han opmærksom på en ulighed, som hverken Mette Frederiksen eller nogle andre partier har italesat: »Hvis man virkelig ville indrette pensionsalderen efter, hvor arbejdsdygtige og raske folk er, skulle det første skridt være at indføre en højere pensionsalder for kvinder end for mænd. For de både lever længere og er mere raske ved en given alder sidst i arbejdslivet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og tilføjer: »Men det er i min verden en fuldstændig vanvittig tanke. Så man skal nok bare lade helt være med at gå ned ad den vej.« Skævt og uretfærdigt Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, er ikke enig i økonomernes kritik af Mette Frederiksens fortælling. »Selvfølgelig er der forskel på, hvor nedslidt man bliver, alt efter om man er brolægger i Brøndby eller advokat i Holte. Det er den slags forskelle, som vores nuværende system ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til,« siger han. Hvor er det præcist, at det nuværende system ikke tager nok højde for de forskelle? »Jeg tror på, at vi kan skabe et mere retfærdigt og socialt balanceret system. Det er positivt, hvis tallene viser en udvikling i den rigtige retning, men vi mener, at man kan gøre mere.« Er det ikke et udtryk for social retfærdighed, at danskerne i gennemsnit har lige mange år på pension uanset uddannelse eller levetid? »Det er positivt, hvis det går i den rigtige retning, men systemet er stadig for skævt og uretfærdigt. Og det ønsker vi at imødegå.« Hvorfor er det nødvendigt at imødegå den udfordring ved at bremse stigningen i den generelle pensionsalder? »Vi har tidligere lavet Arne-pensionen, men jeg tror på, at det også er nødvendigt at se på pensionsalderen, hvis vi skal have fat om den sociale urimelighed i levealder, nedslidning og kvalitetstid med børnebørnene.« Betyder det, at ufaglærte og faglærte skal have flere år på pension end danskere med en lang videregående uddannelse? »Vi har ikke lagt os fast på en model endnu, så det må vi tage en drøftelse med danskerne og de andre partier om. Pensionssystemet i dag giver mennesker med hårde fysiske job udsigt til en høj pensionsalder, og det vil vi gøre mere retfærdigt ved at genforhandle velfærdsaftalen.« Og det er på trods af, at du tidligere har kaldt det »topmålet af uansvarlighed« at pille ved den aftale? »Det er en forkert udlægning af det, jeg har sagt. Jeg har kritiseret SF for at lave mange milliarddyre løfter, men samtidig stå uden for velfærdsaftalen. Den kritik står jeg ved.« Så du erkender, at der vil blive råd til mindre velfærd, hvis man lemper på indekseringen af pensionsalderen? »Vi må nok vente med at tale om tal, før vi har en konkret model at diskutere. Jeg kan bare konstatere, at Pensionskommissionen kom frem til et forslag til en mere lempelig indeksering, uden man ville sætte dansk økonomi over styr.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonomer-gaar-i-rette-med-mette-frederiksens-fortaelling-om